Luciasejlads 13. december

1. november 2025 00:00 , af Peter Glasdam Larsen

Traditionen tro arrangerer Faaborg Havkajakklub i samarbejde med Det Hvide Pakhus og Vores Faaborg & Egn Luciasejlads i kanalen og havnen i Faaborg på Luciadagen lørdag d. 13. december.

Man skal ikke være vintercertificeret for at deltage, og kajakroere, der ikke er medlem af Faaborg Havkajakklub, er også velkomne til at deltage. 

Vi mødes ved havnebadet fra kl. 15.00 og pynter kajakkerne med lyskæder m.m. - deltagerne medbringer selv lyskæder og andet pynt. Der vil være luciaboller og kakao at varme sig på i klubhuset.
Der er afgang fra kajakbroen kl. 16:30. Vi ror gennem kanalen og rundt i havnen langs kajkanten, hvor tændte bålfade spreder hygge, lys og varme i decembermørket - varighed for roturen ca. en halv time. Det Hvide Pakus sponsorerer en portion varm suppe til de deltagende roere.

Tilskuere er selvfølgelig også velkomne at komme og opleve Luciasejladsen og stemningen på havnen. Der er julehygge på Det Hvide Pakhus’ terrasse - der kan købes noget at varme sig på.

Kunne du tænke dig at deltage med din kajak selvom du ikke er medlem af klubben, så kontakt Peder Greve på tlf. 40591151, senest den 6. december.