Frigivelseskursus 2026

 

Kære kommende kajakroer.

Vores frigivelseskursus forløber i sæson 2026 over perioden fra mandag den 13. april til søndag den 31. maj.

Undervisningsdage

Dato Tidspunkt / mødetid Indhold
Mandag den 13. april kl. 18:00 - 21:00 INTROAFTEN. De nye roere mødes, hilser på hinanden og instruktørerne, rundvisning i klubben, udlevering af adgangsarmbånd, oprettelse i app samt beskrivelse af undervisningsforløbet og hvordan "vi gør tingene" hver gang samt hvad man som ny roer vil lære. Denne aften kommer man ikke på vandet.
Mandag den 20. april kl. 17:30 – 20:00 (mødetid 17:00) Undervisning
Lørdag den 25. april kl. 10:00 – 13:30 (mødetid 09:30) Undervisning
Mandag den 27. april kl. 17:30 – 20:00 (mødetid 17:00) Undervisning
Mandag den 4. maj kl. 17:30 – 20:00 (mødetid 17:00) Undervisning
Mandag den 11. maj kl. 17:30 – 20:00 (mødetid 17:00) Undervisning
Mandag den 18. maj kl. 17:30 – 20:00 (mødetid 17:00) Undervisning
Onsdag den 27. maj kl. 17:30 – 20:00 (mødetid 17:00) Undervisning
Søndag den 31. maj

kl. 09:00 – 12:00 (mødetid 08:30)
kl. 12:00 – 13:00
kl. 13:00 – 16:00

Undervisning
Frokost (klubben giver sandwich)
Svøm 300 m med kajakken sammen med klubbens øvrige medlemmer.

 
Ovenstående forløb indeholder ca. 25 undervisningstimer.

Der er 16 pladser på holdet, og det forventes at du deltager alle undervisningsdagene - men selvsagt er det OK hvis du er forhindret en enkelt gang. Vigtigst er det dog at du "kan det du skal kunne efter endt kursus".

De mellemliggende torsdage kan man også møde op og ro en tur og/eller øve teknikkerne sammen med andre nye roere og klubbens frigivne medlemmer. Her er der også instruktører, der er klar til at hjælpe dig godt på vej.

Vi mødes alle dagene i Det Blå Støttepunkt ved Faaborg Havnebad. De anførte tidspunkter er ”vandtider” hvor du skal være omklædt og klar ved kajakken. Mød derfor i god tid, så du kan nå at klæde om og finde udstyr – cirka. 30 min før vi begynder.

Prøve/certificering

Efter gennemført undervisningsforløb er man forventeligt klubfrigivet og har opnået IPP 2 certificering jf. Dansk Kano og Kajakforbunds normer.

Du er klubfrigivet når du har gennemført forløbet tilfredsstillende og roet sammenlagt 75 km. Et ”normalt” undervisningsforløb for at opnå et IPP2 er fastsat til min. 16 timer – du lærer således ganske meget ved at tilmelde dig ovenstående forløb set i forhold til et ”normalt” forløb. Derfor er vi i Faaborg Havkajakklub også ganske trygge ved at sende dig afsted på vandet efter endt kursus.

Indhold

På kurset lærer vores instruktører dig de basale ro- og styretag, forskellige redningsteknikker og klubbens sikkerhedsbestemmelser. Se liste med pensum her

Beklædning

Klæd dig varmt og vindtæt på og med en hue/kasket og evt. også handsker. Du kan købe dig fattig i udstyr, men det er der ingen grund til. Kom med hvad du har og bliv klogere på hvad der er det rigtige for dig inden du køber.

Har du en våddragt er det godt. Et lag skiundertøj og en regnjakke virker også fint, kunststof er godt, uld er bedre og bomuld dur IKKE.  Et par neoprensko er også godt – eventuelt uldsokker.

Vær forberedt på at blive våd hver gang – også den første gang. Der er mulighed for at få et varmt brusebad og gå i sauna før og efter. Tag gerne lidt at spise med, hvis søluften tærer.

Instruktører

Tine Skov Hansen
Anne Jensen
Bjørn Møbjerg
Thor Kolath Jensen
Peder Greve – ring til Peder på 40 59 11 51 hvis du har spørgsmål
Anders Holmsberg – ring til Anders på 40 33 03 73 hvis du har spørgsmål

Deltagerkrav

Du skal helst være tryg ved at komme i vandet og du skal kunne svømme mindst 600 meter i svømmehallen eller 300 meter med alt udstyr – der er ikke noget tidskav og det er dit eget ansvar at leve op til kravet.

Du skal du være almindelig sund og rask – spørg eventuelt din egen læge hvis du er i tvivl.
Du skal være fyldt 16 år ved kursusstart.

Pris og tilmelding

Pris for frigivelsesforløbet hvor du bliver klubfrigivet og opnår IPP2 niveau er kr. 1.000.

Kurset er kun for medlemmer af Faaborg Havkajakklub. Der kræves derfor også betaling for 1 års medlemskab, kr. 1.400. Første år opkræves også kr. 50 i håndteringsgebyr samt kr. 100 for armbånd, der giver adgang til klubhus og sauna (ved medlemskab er der gratis brug af saunaen ved Det Blå Støttepunkt hele året).

Du skal først melde dig ind i klubben – så får du adgang til at tilmelde dig frigivelseskursus, jf. ovenstående.
Tilmelding til frigivelseskurset åbner primo januar 2026.

Vi glæder os til at ro sammen med dig i Danmarks bedste rovand – vi ses!