Aktivitets- og turudvalget 

Ansvarsområder: 

  1. udarbejde årshjul med de aktiviteter og ture som klubben tilbyder,  incl. oplægning af disse i GoMember  
  2. koordinere nedenstående aktiviteter og ture med relevante instruktører/medlemmer:  
  • Svømmehalstider i vinterhalvåret, evt. incl. rullekurser 
  • Sociale mandage (og andre dage) i vinterperioden – ca. hver 14.dag og ellers efter behov og interesse  
  • Standerhejsning og sommerfrigivelse  
  • Aktiviteter efter medlemmernes ønsker/input – eksempelvis: svøm med din kajak, effektiv fremadroning, fælles teknik øvedage osv.  
  • Klubture med og uden overnatning  
  • Afslutningsfest  
  • Luciaoptog  
  • Standerstrygning og vinterfrigivelse 

Udvalgets opgaver er koordinerende. Eksempelvis kan en 2 dags tur til Ærø aftales med et klubmedlem, der så efterfølgende står for turen i sin helhed – udvalgets opgave er således blot at være ansvarlige for at få turen ”i kalenderen” – ikke selve udførelsen.  

Det forventes at udvalgets medlemmer selv deltager i flere af aktiviteterne.  

Aktivitets- og turudvalget er således ”stedet” som et medlem henvender sig hvis et medlem har forslag til en aktivitet eller en tur som der ønskes hjælp til.  

Aktivitets- og turudvalget refererer til bestyrelsen og deltager eventuelt delvist i enkelte bestyrelsesmøder, såfremt dette skønnes nødvendigt.  

Aktivitets- og turudvalgets opgaver omfatter ikke børne/ungeafdelingens aktiviteter. 

 

Bestyrelsen <--
-->
Aktivitets- og turudvalget <--
-->
Medlemmer

 

Har du en idé til en aktivitet, eller kunne du tænke dig at være med til arrangere, så kontakt udvalget og tilbyd din hjælp.